-
Trusler, radikalisering og adskillige butikstyverier: Utrygheden eksploderer i lokalsamfundet omkring udrejsecenter
ソース: BDK Borsnyt / 28 12 2024 01:35:38 America/New_York
Én har garderet sig med et hegn, og andre gør det med videoovervågning. Nærmest uanset hvilket hjem man træder ind i hos indbyggerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård nær Bording, bliver man mødt med deres udtalte frygt for beboerne på centret. Mange af beboerne er udviste af Danmark – typisk for alvorlige kriminelle forhold som vold, narkohandel og terrorrelateret kriminalitet. Bekymringen er direkte afspejlet i antallet af borgeres henvendelser til Midt- og Vestjyllands Politi. Tallet for anmeldte »hændelser« er således fordoblet, siden Kærshovedgård i 2016 blev omdannet fra åbent fængsel til udrejsecenter, viser nye tal fra politiet. Vi – to Berlingske-journalister, hvoraf den ene selv er fra Bording – har tilbragt tre dage i byen tæt på Kærshovedgård. Målet er at undersøge, hvordan det påvirker et lille landsbysamfund, når landets udlændingepolitik bliver gjort til et lokalt problem. Undervejs fortæller nogle af beboerne om flere små konkrete hændelser, hvor beboere har henvendt sig til naboernes børn på en utryghedsskabende måde. Andre fortæller, at de har set poser blive udvekslet i, hvad der ligner en narkohandel – lige ude foran deres hjem. Tidligere er flere beboere på centret blevet dømt for netop narkohandel i nærområdet. Stort set alle naboer fortæller, at de er utrygge. Kun overgået af vestegnskommunerne På Kærshovedgård bor der løbende omkring 220 mennesker, som af den ene eller den anden grund ikke længere skal være i Danmark. Nogle af dem er afviste asylansøgere. For andre er opholdstilladelsen udløbet. Og så er et stort flertal af beboerne blevet dømt til udvisning. De tidligere dømte beboere tæller eksempelvis voldsmænd, voldtægtsmænd og folk, der enten har begået, hvervet eller tilskyndet andre til at begå terror, viser flere folketingssvar. Men ingen af dem er frihedsberøvet, og dermed kan de færdes frit i lokalområdet. De skal alene overholde en række kontrolforpligtelser. Eksempelvis skal nogle af dem melde sig dagligt eller ugentligt på udrejsecenteret, hvor mange af dem opholder sig fast. For mange af beboerne på Kærshovedgård gælder det, at de ikke kan hjemsendes grundet menneskerettighedskonventionerne, eller fordi Danmark ikke har samarbejdsaftaler med de hjemlande, som de er blevet dømt for udvisning til. På Kærshovedgård kender Kriminalforsorgen, der driver udrejsecenteret, forskellen på, hvilke af de indkvarterede der er dømt for terror, og dem der blot har fået afvist asyl. Men naboerne kan ikke se forskel. Og det gør det utrygt at bo der, lyder det fra flere af naboerne til udrejsecenteret. Ikast-Brande Kommune, hvor Bording ligger, er blandt de kommuner i Danmark, hvor livet er mest utrygt. Det viser den nyeste tryghedsmåling fra Justitsministeriet, hvor utrygheden kun overgås af kommunerne Albertslund, Ishøj, Høje Taastrup og Brøndby. De fire hovedstadskommuner er de fire kommuner i Danmark, hvor den største andel af befolkningen består af indvandrere og efterkommere, viser tal fra Danmarks Statistik. Spørger man politiet, skyldes utrygheden i Ikast-Brande Kommune Udrejsecenter Kærshovedgård. 83 procent af borgerne fra Ikast-Brande Kommune angiver i målingen, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Trusler og cykeltyverier Berlingske har talt med en lang række af de naboer, som på forskellig vis beretter om, hvordan livet har ændret sig på den jyske hede, siden beboerne flyttede ind på udrejsecenteret for otte år siden. Det er umuligt at fastslå, hvad der præcis er sket i de enkelte sager, men naboernes beretninger skaber et tydeligt billede af et lokalsamfund præget af utryghedsskabende adfærd. På en af de nærmeste naboejendomme har landmand Finn Pedersen eksempelvis flere gange set folk fra Kærshovedgård gå ind på hans private grund. Fire gange har han og familien fået stjålet cykler fra ejendommen, som han hver gang har kunnet hente på Kærshovedgård. Selv er han ikke længere tryg ved, at hans to døtre på henholdsvis 19 og 21 år skal gå rundt i området. En kvinde, der heller ikke bor langt fra udrejsecenteret, har efter eget udsagn også oplevet direkte at blive tilbudt sex af beboere på Kærshovedgård, mens hun vandrede op ad landevejen. En anden nabodreng blev for fire år siden antastet og truet med en kniv af tre beboere fra Kærshovedgård, der mente, at han havde smadret ruderne på en af beboernes bil. Politiet har bekræftet episoden over for B.T. Flere af beboerne i nærområdet fortæller også om sportstasker og poser, der bliver gravet ned og udvekslet lige ude foran deres ejendomme – episoder, de indberetter til politiet. I september blev fem beboere også dømt for at have smuglet stoffer i området, og over for Berlingske erkender politiet, at der er en trafik af narko til og fra stedet. Listen over hændelser fra naboer, som Berlingske er blevet bekendt med, er lang. Men der er et paradoks. For selvom utrygheden øjensynlig er eksploderet, så er den reelle anmeldte kriminalitet i området stort set uændret i den periode, byen har huset et udrejsecenter. Hændelser i området er eksploderet Ifølge tal fra Midt- og Vestjyllands Politi er den anmeldte kriminalitet i omegnen af Kærshovedgård med undtagelse af butikstyverier kun steget ubetydeligt. I 2015, da Kærshovedgård stadig var et åbent fængsel, var der 115 anmeldte straffesager i området. I 2023, hvor kriminaliteten toppede, var tallet steget til 151. I årene forinden har billedet dog stort set været uændret. Chefpolitiinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi Claus Hilborg forklarer, at det ikke er alle de forhold, naboerne indberetter til politiet, som registreres som en anmeldelse. »Det hele vil være utryghedsskabende, men det er ikke nødvendigvis sådan, at vi kan konstatere, at der er foregået en strafbar handling,« siger chefpolitiinspektør Claus Hilborg. Hvis det anmeldte forhold ikke berettiger en strafferetlig politimæssig efterforskning, falder anmeldelsen nemlig i kategorien »hændelser« – det er altså summen af de henvendelser, hvor politiet har konstateret, at der ikke er sket en konkret overtrædelse af loven. Og den type anmeldelser er da også steget i nærområdet – med over dobbelt så meget. Hvor der i 2015 var 181 anmeldelser om hændelser i omegnen af Kærshovedgård, var der i 2023 anmeldt 375 hændelser. »Vi kan sagtens forstå, at et udrejsecenter, hvor der bor hardcore kriminelle, er utryghedsskabende. Deres aktivitet synes borgerne selvfølgelig, at vi skal gribe ind over for, og det gør vi også, hvis vi konstaterer et strafbart forhold,« siger Claus Hilborg, som er chefpolitiinspektør i Midt- og Vestjyllands Politi. Men blandt naboerne til udrejsecenteret er forståelsen en noget anden. Samtlige beboere tæt på Kærshovedgård, Berlingske har talt med, giver udtryk for en stigende mistillid til politiet, fordi man har en oplevelse af, at politiet er fodslæbende, så snart anmeldelsen drejer sig om Kærshovedgård. For at adressere de bekymringer, som beboerne i Bording har, er der blandt andet blevet nedsat en lokal tryghedsgruppe finansieret af 5,6 millioner kroner fra finansloven. Den indebærer eksempelvis, at der kører vagtbiler rundt fra det private sikkerhedsfirma G4S, som patruljerer området og kan melde ind til politiet, hvis de opdager kriminelle forhold. Ingen grund til utryghed Modsat området uden for Udrejsecenter Kærshovedgård er kriminaliteten inde på udrejsecenteret på alle måder steget massivt, siden det blev til et udrejsecenter. Sidste år blev der anmeldt 105 straffesager på udrejsecenterets matrikel, viser tal fra Midt- og Vestjyllands Politi. Det er en tidobling på bare ti år fra den tid, hvor Kærshovedgård udelukkende husede fængslede, der afsonede en dom. Samtidig viser tal fra Udlændingestyrelsen, at der de senere år er sket en stigning i indberetninger om radikalisering. I 2023 blev der indberettet 11 gange på grund af bekymring om ekstremisme eller radikalisering blandt beboere. I 2017, et år efter centrets åbning, var der ikke en eneste indberetning, står der i et folketingssvar. Og det er ikke det eneste, der har ændret sig: Det har beboersammensætningen på Kærshovedgård også. Hvor det hovedsagelig var afviste asylansøgere, der blev sendt til Udrejsecenter Kærshovedgård ved centerets åbning for otte år siden, så indkvarteres der nu i stigende grad beboere, der har været involveret i narkokriminalitet og anden organiseret kriminalitet. Blandt de 217 personer, der boede på Kærshovedgård 13. marts 2024, finder man eksempelvis følgende: 68 domme for vold 103 domme for narkotika og smugling 142 domme for tyveri Otte domme for terror, økonomisk støtte til terror, hvervning til terror, oplæring til terror og tilskyndelse til terror. Alligevel fastholder chefpolitiinspektør Claus Hilborg, trods klientellet på Kærshovedgård, at der ikke er nogen statistisk dokumenteret årsag til at frygte beboerne på udrejsecenteret. Så når borgerne fortæller os, at kriminaliteten generelt stiger, så er det en følelse? »Ja. Og det er helt naturligt. Hvis der står to mænd klokken tre om natten inde i en skov og udveksler nogle poser, så er det rimeligt nok at antage, at der nok foregår et eller andet, som ikke skulle foregå. Det er fair nok.« Men Claus Hilborg, er det ikke et lykketræf af dimensioner, at det reelle kriminalitetsbillede i Bording ikke har udviklet sig på otte år med den sammensætning af beboere, der er på Kærshovedgård? »Ikke nødvendigvis. De er jo underlagt et kontrolregime på Kærshovedgård, så hvis man vil begå sin kriminalitet, så er det smarteste jo ikke at gøre det lige midt i nabolaget. Det giver jo alt andet lige en større opdagelsesrisiko, end hvis man gør det et andet sted,« siger han. Hvis man som borger går til jer med det, man selv betragter som en egentlig politianmeldelse, kan du så godt forstå, hvis det efterlader en mærkelig følelse, at I fejer det af banen som en »hændelse«? »Det er jo dit ordvalg, når du siger, at vi fejer det af. For os er det et spørgsmål om, hvorvidt vi kan konstatere, at der er begået noget strafbart.« Berlingske har spurgt Kriminalforsorgen, om vi måtte besøge Kærshovedgård, men det har Kriminalforsorgen afvist. Dermed har det ikke været muligt at få et interview med en beboer fra Kærshovedgård. Heller ikke de frivillige, som har kontakt med beboerne, har ønsket at sætte os i kontakt med nogen af beboerne. Hør Berlingskes nye podcast »Byen, der fik nok«, der går helt tæt på borgerne i Bording og fortæller, hvad det betyder, når national udlændingepolitik bliver til en lokal hovedpine. https://www.berlingske.dk/politik/trusler-radikalisering-og-adskillige-butikstyverier-utrygheden-eksploderer